Riisfort ESG-rapport 2023-2024 - Flipbook - Side 12
Klimaregnskab
Klimaregnskab
Vores klimaregnskab for regnskabsåret 2023/2024 er lige
som sidste år blevet udarbejdet i klimakompasset og i overensstemmelse med GHG-protokollen. Dette omfatter både
scope 1 og scope 2 emissioner, som dækker vores direkte og
indirekte CO2-udledninger.
Scope 1 omfatter brændstofforbruget fra vores egne biler og
lastbiler, mens Scope 2 dækker udledningen fra det elektricitet- og fjernvarmeforbrug, vi benytter.
I år har vi overordnet set oplevet en lille reduktion i vores
samlede CO2-udledning. Vores samlede udledning i scope 1
og 2, der dækker brændstofforbrug fra egne biler og lastbiler
samt el- og fjernvarmeforbrug, er således faldet med 4,9 %.
Selvom det er positivt, at vores klimaaftryk samlet set er reduceret, skyldes dette desværre ikke forbedringer alene, men
også et lavere aktivitetsniveau i året.
Når vi kigger på vores CO2-intensitet – altså udledning
i forhold til vores aktivitet – har vi desværre set en lille
stigning. Denne stigning er dog minimal og holder sig stort
set på niveau med forrige år. Det understreger, at der fortsat
er behov for at arbejde målrettet med optimering af vores
energiforbrug og transportløsninger for at sikre, at vores
CO2-udledning falder samtidig med, at aktivitetsniveauet
stiger igen.
Vi har også set en mindre stigning i scope 2-udledninger,
som skyldes øget energiforbrug, herunder mere opvarmning
og drift. Denne stigning påvirker vores samlede CO2-regnskab, men vi arbejder fortsat målrettet på at optimere vores
energiforbrug og øge andelen af vedvarende energi i vores
drift.
Selvom vi ser en mindre reduktion i vores scope 1 og 2, er vi
bevidste om, at den største udfordring og det største potentiale for forbedring ligger med al sansynlighed i scope 3, som
dækker de indirekte udledninger fra vores leverandørkæde.
Scope 3 udgør langt den største del af vores samlede
klimaaftryk, og det er derfor afgørende for os at intensivere
indsatsen her.
Vores tiltag
Vi vil løbende intensivere dialogen med vores leverandører
for at finde konkrete løsninger og strategier, der kan hjælpe
med at reducere deres CO2-aftryk. Vi tror på, at et tættere
samarbejde og fokus på mindre udledende materialer vil
være afgørende for at nedbringe vores samlede klimaaftryk.
Et af de konkrete tiltag, vi allerede har sat i værk, er at
fokusere på at øge brugen af alternative og genanvendelige
materialer i vores produktsortiment. Dette skridt kan både
reducere affald og CO2-aftryk hos vores leverandører og
bidrage til en mere cirkulær økonomi. Det er en vigtig del af
vores langsigtede strategi for at kunne reducere de indirekte
CO2-udledninger, der stammer fra de produkter, vi forhandler.
12
Vi ser frem til at fortsætte implementeringen af disse initiativer og er optimistiske omkring, at vi over tid vil kunne
forbedre vores klimaregnskab og gøre en positiv forskel både
for vores virksomhed og for miljøet.