Riisfort ESG-rapport 2023-2024 - Flipbook - Side 26
Governance (G)
Hos Riisfort er ansvarlighed ikke bare et krav – det er en
kerneværdi, der gennemsyrer vores måde at arbejde på. Vi
stræber hver dag efter at drive vores virksomhed med høj
etik, gennemsigtighed og respekt for gældende regler. I det
forgangne år har vi taget nye skridt for at styrke vores fundament for ansvarlig forretningspraksis.
Vi har opdateret vores Code of Conduct, så den afspejler de
værdier og standarder, vi ønsker at efterleve – og som vi også
forventer, at vores samarbejdspartnere efterlever. For os er
det vigtigt at skabe en kultur, hvor ansvarlighed er en fælles
ambition, og hvor vores medarbejdere har klare retningslinjer for at træffe de rigtige valg i hverdagen.
Vi tror på, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel, og
det gælder især vores indkøb. Derfor har vi øget andelen af
certificeret træ i vores sortiment. Dette er et konkret skridt
mod en optimeret leverandørkæde, der støtter ansvarlig
skovdrift og reducerer vores aftryk på miljøet.
26
Vores engagement i ansvarlighed stopper dog ikke her.
Gennem Riisfort Fonden fortsætter vi med at give tilbage
til samfundet ved at støtte gode formål, der skaber værdi
og gør en forskel for både mennesker og lokalsamfund. Det
kan være inden for kultur, uddannelse eller sociale projekter
– fælles for dem alle er, at de afspejler vores ambition om at
tage medansvar for samfundets udvikling.
Vi ved at ansvarlighed og god governance handler om mere
end bare regler og systemer – det handler om mennesker,
tillid og de små valg, vi træffer hver eneste dag. Vi er stolte af
at tage ansvar, og vi arbejder hver dag for at leve op til vores
værdier og gøre en reel forskel for både vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.