Riisfort ESG-rapport 2023-2024 - Flipbook - Side 4
Kort fra ledelsen
Vi er glade for at kunne præsentere vores ESG-rapport for
regnskabsåret 2023/24.
I Riisfort har vi et klart mål om at tage ansvar. Vi arbejder
løbende på at introducere flere produkter, der er fremstillet
af genanvendte eller andre alternative materialer. Det er en
spændende, men også udfordrende proces, da vi oplever, at
efterspørgslen fra kunderne stadig er i en opstartsfase.
Vi har også taget hul på et større projekt med at omstille
vores lastbilflåde til eldrevne køretøjer. Det er et vigtigt skridt
mod at reducere vores klimaaftryk, og selvom det kræver tid
og ressourcer, er vi glade for at være i gang.
Vi er tilfredse med de skridt, vi har taget i år, og vi er bevidste
om, at der stadig er meget at lære og forbedre. Vores rejse
mod en fortsat ansvarlig forretning fortsætter, og vi glæder
os til at arbejde videre sammen med vores kunder, leverandører og medarbejdere.
Tak, fordi du tager dig tid til at læse om vores arbejde med
ansvarlighed.
God læselyst!
I virksomheden har vi også arbejdet på at styrke vores indsats
internt. I år har vi haft fokus på at give vores medarbejdere en
større forståelse for ESG, så vi i fællesskab kan forstå og tage
ejerskab for de forandringer, vi skal igennem.
Samtidig har vi mærket effekten af den nye CSRD-lovgivning,
som trådte i kraft tidligere på året. Den har medført en stigning i forespørgsler fra kunder, der ønsker ESG- og CO2-data.
Det har krævet, at vi opbygger nye systemer for at kunne levere data hurtigt og præcist. Det er en udfordring, men også
en mulighed for os til at styrke vores rolle som en ansvarlig
og værdifuld samarbejdspartner.
4
Jan Svendsen
Adm. Direktør